LYN00 – Rumværk Arkitektur

Dette tilbyggede kontorhotel er placeret i et gammelt bindingsværkshus, hvorfor alle møbler er specialdesignet og tilpasset individuelt til hvert af de skæve hjørner og linjer i rummene. Konceptet er et enkelt og genkendeligt møbeldesign, hvor hver arbejdsstation består af et bord integreret med et reolsystem. Reolerne er lavet af MDF, som er lakeret. Det giver møblerne en plastisk overflade, der står i kontrast til konteksten skæve og patinerede konstruktioner. Bordene er ovntørrede planker, der er høvlet, limet og derefter behandlet med sæbe. Reol og bord holdes sammen med eksponerede bolte og møtrikker, som gør det muligt at adskille dem, når de i ny og næ skal sæbebehandles.